Karriere
Det at arbejde hos Matriks byder på glade kollegaer og et arbejdsliv med masser af aktiviteter og selvfølgelig spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Glade familier giver glade medarbejdere og i sidste ende: glade og tilfredse kunder. Balancen mellem arbejde og privatliv er derfor i konstant fokus hos Matriks.
Vi er altid på udkig efter de skarpeste konsulenter og vi lægger stor vægt på at finde opgaver, der matcher dine forventninger, din faglige profil og personlighed.
Ledige stillinger:
BC Forretningskonsulent
Matriks er et hurtigt voksende Microsoft konsulenthus men kernekompetencer inden for Business Central. Vi gør meget ud af at forstå kundernes forretning, inden vi kaster os ud i implementeringsprojekterne. Kundeporteføljen spænder bredt fra mindre salgsvirksomheder til store globale produktionsvirksomheder.
Du får ansvar forimplementeringen af forskellige kundeprojekter og kommer til at deltage i hele udviklingsarbejdet på eksisterende og nye løsninger til større og mindre virksomheder i forskellige brancher.
Du skal arbejde med den nyeste version af Microsoft Dynamics 365 Business Central cloud og med opgradering af Microsoft Dynamics NAV. Erfaring med migreringsprojekter fra både Dynamics NAV, C5 og andre produkter til Business Central er et stort plus. Du vil også få mulighed for at arbejde med integration til for eksempel CRM, BI, web og e-handel.
Du er konsulenten, der får energi af både store og mindre projekter. Du er selvkørende og bliver motiveret af ansvar og dialog med kunder.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, betalt frokost og en god pensionsordning. Der er stor fleksibilitet omkring hjemmearbejde. Vi afholder ofte sociale arrangementer og fokuserer meget på at løfte opgaver som et team. Du kan læse mere om dagligdagen i Matriks på www.matriks.com/karriere
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og derfor vil der blive afholdt interviewes efterhånden, som vi modtager kvalificerede ansøgninger. Har du spørgsmål, så kontakt gerne Michael Aoun på 40 73 59 63.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den til os på job@matriks.com
BC udvikler
Matriks er et hurtigt voksende Microsoft konsulenthus men kernekompetencer inden for Business Central. Vi gør meget ud af at forstå kundernes forretning, inden vi kaster os ud i implementeringsprojekterne. Kundeporteføljen spænder bredt fra mindre salgsvirksomheder til store globale produktionsvirksomheder.
Du får ansvar for udviklingen af forskellige kundeprojekter og kommer til at deltage i hele udviklingsarbejdet på eksisterende og nye løsninger til større og mindre virksomheder i forskellige brancher.
Du skal arbejde med den nyeste version af Microsoft Dynamics 365 Business Central cloud og med opgradering af Microsoft Dynamics NAV. Erfaring med migreringsprojekter fra både Dynamics NAV, C5 og andre produkter til Business Central er et stort plus. Du vil også få mulighed for at arbejde med integration til for eksempel CRM, BI, web og e-handel.
Du er konsulenten, der får energi af både store og mindre projekter. Du er selvkørende og bliver motiveret af ansvar og dialog med kunder.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, betalt frokost og en god pensionsordning. Der er stor fleksibilitet omkring hjemmearbejde. Vi afholder ofte sociale arrangementer og fokuserer meget på at løfte opgaver som et team. Du kan læse mere om dagligdagen i Matriks på www.matriks.com/karriere
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og derfor vil der blive afholdt interviewes efterhånden, som vi modtager kvalificerede ansøgninger. Har du spørgsmål, så kontakt gerne Michael Aoun på 40 73 59 63.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den til os på job@matriks.com
Uopfordret ansøgning
Du er altid velkommen til at ansøge uopfordret.
Send din ansøgning til job@matriks.dk
At arbejde hos Matriks
Det at arbejde hos Matriks byder på glade kollegaer og et arbejdsliv med masser af aktiviteter og selvfølgelig spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Glade familier giver glade medarbejdere og i sidste ende: glade og tilfredse kunder. Balancen mellem arbejde og privatliv er derfor i konstant fokus hos Matriks.
Vores værdigrundlag
Matriks’ værdier udgør fundamentet for vores virksomhedskultur og praksis.
Vi stræber altid efter at levere produkter og tjenester af den højeste kvalitet. Vi forstår vigtigheden af at overholde tidsfrister og holde vores løfter over for kunder og partnere. Rettidig omhu er en central del af vores forretningspraksis, og vi prioriterer effektiv kommunikation, planlægning og eksekvering for at sikre, at vores kunder altid modtager deres produkter og tjenester til tiden. Vi handler altid med ærlighed, integritet og respekt i alle vores interaktioner. Vores forpligtelse til ordentlighed indebærer at opretholde høje etiske standarder, lytte aktivt til vores kunders behov og bekymringer og være transparente i vores kommunikation og handlinger. Vi stræber efter at skabe en positiv og tillidsfuld arbejdskultur, hvor alle føler sig respekteret og værdsat.
Disse værdier danner grundlaget for alt, hvad vi gør hos Matriks, og de guider os i at kunne levere enestående kundeoplevelser og produkter af højeste kvalitet.
Interviews med medarbejdere
Mød Rune
Fortæl lidt om dig selv
Jeg er opvokset i et kollektiv i Odense. Efter gymnasiet stod jeg på vippen imellem psykologi, jura, fysik og IT. Valget faldt på det sidste, og efter nogle år med hænderne i den dybe teknik, blev jeg i 2010 konsulent, hvilket jeg har været som henholdsvist selvstændig og del af konsulenthuse siden.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg nærer en dyb passion for livets goder og bruger en masse energi på gastronomiske oplevelser, idet jeg bl.a. samler på champagne. Herudover interesserer jeg mig for de seneste teknologiske landvindinger især indenfor nye intelligenser. Kredsløbet holdes vedlige i squashhallen, hvor jeg forsøger at få nogle timer ind hver uge.
Hvad arbejder du med i Matriks?
Udover at udbrede glæden ved champagne hjælper jeg som konsulent mennesker til at forbinde deres udfordringer med løsninger. Ofte indebærer det berøring med teknikken, når et miljø skal konfigureres, finansiel data skal modelleres til rapportering, et nyt system skal designes eller noget helt fjerde.
Hvilken forskel gør du for kunderne?
Mit arbejde medfører alt fra en lettelse af hverdagen til en muliggørelse af det umulige, og min ærlige og agnostiske tilgang giver en tryghed i, at det sagte også bliver det gjorte.
Hvad betyder det for dig at gøre en forskel?
Det største, vi mennesker kan aspirere til, er at gøre en positiv forskel i et andet menneskes liv. Som konsulent byder den chance sig hver eneste dag i meget håndgribelig form, så arbejdet bringer ganske enkelt mening ind i en ellers arbitrær verden.
Hvordan er livet i Matriks?
Som Matriceur har man frie hænder til at forme sin hverdag, som man har behov for, under ansvar for opgavens tilfredsstillende løsning.
I en virksomhed bygget og drevet af venner møder man som medarbejder ind til venner snarere end kollegaer, og med koncepter som fredags-frokost-champagne på kontoret samt et sundt niveau af sociale aktiviteter udenfor kontoret i tilgift er det svært at erindre fordelene ved at være selvstændig.
Mød Emil
Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Emil, jeg er født og opvokset i Himmelev lidt uden for Roskilde, og jeg har boet i København siden slut 2020. Jeg er lige nu i gang med mit andet semester på Københavns Erhvervsakademi, hvor jeg læser IT-arkitektur.
Hvad laver du i din fritid?
Meget af min fritid går faktisk med mit studie, da der stort set altid er et par projekter kørende som kræver opmærksomhed. Men udover det, så spiller jeg fodbold 2 gange om ugen i en klub på Frederiksberg, bruger tid sammen med venner, familie, kæreste og hund, og løfter nogle vægte når der i ny og næ er tid til det.
Hvad arbejder du med i Matriks?
Hovedsageligt så hjælper jeg Hans Ole, Casper og Frederik med diverse ad-hoc opgaver og henvendelser fra kunder, så de kan blive aflastet, og fokusere deres opmærksomhed andetsteds. På længere sigt, grundet min igangværende uddannelse, vil jeg også gerne kunne hjælpe med diverse BC og automation kodningsopgaver.
Hvilken forskel gør du for kunderne?
Pointen er, at når en eksisterende kunde har et mindre spørgsmål eller en udfordring vedrørende BC, eller andet IT-relateret for den sags skyld, så er responstiden mindre da der er kommet et par ekstra hænder ombord. Så jeg håber også, at det er den oplevelse kunderne får.
Hvad betyder det for dig at gøre en forskel?
For mig betyder det at bidrage positivt til verden omkring mig. Realistisk set så handler det ikke så meget om store globale ændringer, det ligger nok mere ude i fremtiden, men de små hverdagshandlinger der kan gøre en forskel for andre, om det så er en fremmed i supermarkedet eller en af vores kunder hos Matriks.
Hvordan er livet i Matriks?
Lige fra start har jeg følt mig meget velkommen, og er blevet taget imod med åbne arme, hvilket har gjort det meget nemt at falde på plads. Tonen er meget afslappet, så det føles egentligt ikke som at det er mine chefer jeg snakker med til hverdag, der er mere som at være omringet af mentorer, der er villige til at dele deres viden med mig, hvilket jeg virkelig værdsætter. Dertil er det også rart at jargonen er så afslappet, samtidig med at effektiviteten er i top.
Mød Gustav
Fortæl lidt om dig selv
Jeg er Senior Consultant og Team Lead hos Matriks med en baggrund i IT og Økonomi fra DTU. Med erfaring fra både Netcompany og Itm8, har jeg gennem årene specialiseret mig i at lede små til mellemstore projekter inden for Finance, Purchasing, Sales og Production. Min tilgang er kendetegnet ved en hybrid rolle, hvor jeg fungerer både som udvikler og business consultant - jeg elsker at bygge bro mellem den tekniske løsning og forretningsbehovene.
Hvad laver du i din fritid?
I min fritid bruger jeg tid på at spille computerspil, hvor jeg både slapper af og udfordrer mig selv. Jeg holder også meget af at lave mad, hvor jeg kan afprøve nye retter og bruge kreativiteten i noget helt andet end det digitale. Derudover prioriterer jeg at være sammen med familie og venner, da sociale relationer betyder meget for mig. Jeg nyder også at tage til koncerter, hvor jeg får energi af musikken og fællesskabet.
Hvad arbejder du med i Matriks?
I min rolle som Senior Consultant og Team Lead hos Matriks arbejder jeg primært med at lede projekter inden for Finance, Purchasing, Sales og Production for vores kunder. Jeg har specialiseret mig i at levere komplekse integrationer mellem Business Central og eksterne systemer, herunder CRM-platforme, samt at gennemføre Business Central migreringer fra ældre systemer som NAV og C5 til moderne cloud-løsninger. En væsentlig del af min rolle er team leadership og koordinering af udviklerteams gennem hele projektforløbet, hvor jeg sikrer, at der er alignment mellem tekniske løsninger og kundens forretningsbehov.
Hvilken forskel gør du for kunderne?
Jeg skaber værdi for kunderne ved at navigere sikkert i spændingsfeltet mellem forretning og teknologi. Jeg har en stærk evne til at forstå deres forretningsbehov og omsætte dem til konkrete og brugbare løsninger i Business Central. I mit arbejde har jeg fokus på at gennemføre systemmigreringer med så lidt forstyrrelse af driften som muligt, samtidig med at jeg driver projekter hele vejen fra planlægning til go-live og efterfølgende support. Jeg arbejder desuden med at etablere stabile og gennemtænkte integrationer, der binder Business Central sammen med eksisterende systemer og skaber en helhedsorienteret platform. Som sparringspartner bidrager jeg både med teknisk indsigt og en forretningsforståelse, der sikrer samarbejde, fremdrift og værdi for kunden.
Hvad betyder det for dig at gøre en forskel?
For mig betyder det at gøre en forskel, at mit arbejde har en positiv indflydelse på andre – uanset om det er kunder, kolleger eller brugere. Det handler om at bidrage til noget, der skaber værdi, udvikling eller forbedring, og om at kunne se en mening i det, jeg laver. Når jeg kan mærke, at min indsats hjælper andre eller flytter noget i den rigtige retning, giver det mig både motivation og stolthed i mit arbejde.
Hvordan er livet i Matriks?
Hos Matriks er hverdagen præget af samarbejde, faglig sparring og et stærkt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen på tværs af kompetencer og projekter, og vi lægger vægt på åben dialog og gensidig respekt. Her er der plads til både ambitioner og personlig udvikling, og vi hjælper hinanden med at lykkes – både som team og individuelt. Samtidig prioriterer vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, humor i hverdagen og plads til at have det godt sammen.
Mød Frederik
Fortæl lidt om dig selv
Jeg er født og opvokset i København, men har boet rundt omkring på Sjælland og en kort periode i udlandet. Gennem flere år i både større og mindre lagre har jeg opnået en solid forståelse for de praktiske processer på et lager, hvilket gav mig motivation til at uddanne mig som logistikøkonom. Jeg motiveres af at finde smartere måder at arbejde på, hvor teori og praksis mødes, og hvor gode processer skaber værdi i hverdagen.
Hvad laver du i din fritid?
Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at lave mad, rejse og tilbringe tid med venner og familie. Jeg kan godt lide at udforske nye køkkener og kulturer, både gennem rejser og ved at eksperimentere derhjemme.
Hvad arbejder du med i Matriks?
Hos Matriks er jeg forretningskonsulent med fokus på processer i Business Central, især inden for indkøb, lager og planlægning. Jeg hjælper kunderne med at optimere deres arbejdsgange, opsætte systemet korrekt og få mest muligt ud af deres ERP-løsning. Derudover står jeg for en del undervisning, test og projektstyring i samarbejde med både udviklere og superbrugere.
Hvilken forskel gør du for kunderne?
Jeg skaber værdi for kunderne ved at oversætte komplekse systemer til noget, der giver mening i kundens hverdag. Mit mål er, at de får en løsning, der ikke bare fungerer teknisk, men også understøtter deres reelle processer. Jeg lægger vægt på at skabe overblik, tryghed og “aha-oplevelser”, når vi sammen finder en smartere måde at arbejde på.
Hvad betyder det for dig at gøre en forskel?
Det giver mig motivation at opleve, at det arbejde jeg laver, faktisk hjælper nogen. Når en kunde får en lettere hverdag eller endelig forstår, hvordan en proces hænger sammen, giver det en stærk følelse af værdi. For mig handler det om at gøre komplekse ting enkle og skabe resultater, der varer ved.
Hvordan er livet i Matriks?
Livet i Matriks er både professionelt og uformelt på samme tid. Vi har et stærkt sammenhold, hvor man hjælper hinanden og kan sparre på tværs af projekter. Der er kort fra idé til handling, og det giver energi at være en del af et team, der både udvikler sig selv og kunderne.
Mød Steffen
Fortæl lidt om dig selv
Jeg er født og opvokset i Hobro, men har siden boet i både Aarhus og København. Efter 10 år i marketing valgte jeg at følge min passion for teknologi og blive udvikler. Jeg har læst softwareudvikling og elsker at rejse ud i verden, når muligheden byder sig.
Hvad laver du i din fritid?
I min fritid tilbringer jeg meget tid med min familie. Jeg nyder også at være turist i egen by og udforske alt fra museer til teaterforestillinger i København. Derudover kan jeg ikke helt slippe teknologien, så jeg udvikler også projekter i min fritid, når kreativiteten kalder.
Hvad arbejder du med i Matriks?
I Matriks arbejder jeg i Customer Success-afdelingen, hvor jeg hjælper kunderne med deres udfordringer og behov. Jeg arbejder blandt andet med udvikling i Business Central, udarbejdelse af rapporter og research, der understøtter mine kollegaers arbejde.
Hvilken forskel gør du for kunderne?
Jeg gør en forskel for kunderne ved at være der, når de står med udfordringer, som kræver ekstra støtte. Som konsulent hjælper jeg dem sikkert i mål med deres projekter, får teknikken til at spille igen og dykker ned i de mere bøvlede områder for at finde klare og brugbare løsninger. Kunderne skal føle sig trygge i processen, fordi vi løser det sammen.
Hvad betyder det for dig at gøre en forskel?
Det betyder meget for mig at gøre en reel forskel for kunderne. Jeg brænder for at være den, der får tingene til at fungere og gør deres hverdag lettere. En “mange tak for hjælpen”-mail er som små guldstjerner, der bekræfter, at indsatsen skaber værdi.
Hvordan er livet i Matriks?
Livet i Matriks er præget af en behagelig arbejdsplads med god stemning og endnu bedre humor. Vi er på en spændende vækstrejse, og det kan tydeligt mærkes i hverdagen. Der er altid plads til nye idéer, og ens input bliver taget imod med åbne arme, så man føler sig som en vigtig del af udviklingen.
Læring og erfaring
Når du bliver en del af Matriks-familien, bliver du ikke blot ansat; du bliver en del af et miljø, der værdsætter kontinuerlig læring og vækst. Vi sætter fokus på at give alle medarbejdere adgang til værdifulde ressourcer og støtte, der hjælper dem med at trives og lykkes i deres roller.
Nyansatte medarbejdere kommer ud på en arbejdsplads, hvor alle er åbne for at besvare spørgsmål, tilbyde rådgivning og dele deres ekspertise og erfaring.
Udover hverdagsstøtten, tilbyder Matriks også adgang til Microsoft Learn, hvor du finder en bred vifte af uddannelses- og udviklingsmuligheder, herunder kurser, workshops og træningsprogrammer. Disse muligheder giver vores medarbejdere chancen for at forbedre deres færdigheder, opbygge nye kompetencer og holde sig ajour med de seneste branchetendenser og teknologier.
Vi hos Matriks mener også at man lærer noget nyt hver dag. Vi tror på, at kontinuerlig læring er en nøgle til succes, og at vi er forpligtede til at give vores medarbejdere de ressourcer, de har brug for, for at opnå deres fulde potentiale.
Job hos Matriks