NEYE logo

NEYE vælger Matriks som rådgiver på Business Central

NEYE er en dansk detailkæde og markedsleder inden for tasker, rygsække, kufferter og accessories, med butikker over hele landet og i Sverige samt webshops. Virksomheden blev grundlagt af Johannes Neye i København i 1881 og er i dag fondsejet – NEYE-Fonden giver sit overskud til kræftforskning i Danmark.

En ERP-implementering kræver en stærk stemme på kundens side:

NEYE implementerer Microsoft Dynamics 365 Business Central som fundament for processerne på tværs af salg, lager, økonomi og kundeservice. Selve løsningen leveres af en implementeringspartner, mens Matriks er tilknyttet som NEYE’s uafhængige projektleder og rådgiver.

Matriks har været med fra starten – fra kontraktforhandlingerne med leverandøren til en kritisk gennemgang og udfordring af leverandørens projektplan. Formålet er at sikre, at NEYE får en løsning, der passer til forretningen, og at projektet styres med NEYE’s interesser for øje.

“Et ERP-projekt af denne størrelse berører hele vores forretning – fra butikkerne og webshoppen til lager og økonomi. Det har været afgørende for os at have en uafhængig partner på vores side, som kender Business Central indefra, stiller de rigtige spørgsmål og sikrer, at det er vores behov, der er i centrum. Med Matriks føler vi os trygge i dialogen med leverandøren og i de beslutninger, vi træffer undervejs.” udtaler Kenneth Neumann Sand, CFO, NEYE A/S.

Nogle af de opgaver Matriks arbejder med:

  • Projektledelse og styring – Matriks varetager projektledelsen på NEYE’s side og sikrer, at plan, ressourcer og beslutninger hænger sammen med forretningens behov.
  • Kontrakt og projektplan – Matriks har støttet NEYE i kontraktforhandlingerne og udfordrer løbende leverandørens projektplan, så den er realistisk og dækkende.
  • Procesafklaring – Sammen med nøglebrugerne omsætter Matriks forretningens behov til konkrete og brugbare processer i Business Central.
  • Test og kvalitetssikring – Matriks planlægger og koordinerer End-to-End-test, opbygger testgrundlaget og strukturerer testscenarier på tværs af salg, lager, økonomi, kundeservice og integrationer.
  • Støtte til nøglebrugerne – Matriks understøtter brugerne i testforløbet og sikrer, at fejl, spørgsmål og afklaringer håndteres hurtigt og effektivt.
  • Dokumentation – Processer, roller og ansvar dokumenteres, så NEYE har et samlet overblik over løsningens kvalitet og modenhed.

Overblik gennem struktureret test:

I testforløbet spiller Matriks en central rolle. Ved at samle testgrundlag, testscenarier og procesdokumentation ét sted får NEYE et samlet billede af, hvordan løsningen fungerer på tværs af hele forretningen – ikke kun i de enkelte moduler.

Det giver et solidt beslutningsgrundlag og sikrer, at både forretningen og leverandøren arbejder ud fra den samme forståelse af, hvad der skal virke, og hvad der mangler.

Bindeled mellem forretning og teknik:

Matriks fungerer som bindeled mellem NEYE’s organisation, de interne nøglebrugere og den tekniske leverance. Fokus er at skabe gennemsigtighed omkring processer, roller, ansvar og beslutninger.

Når dialogen mellem kunde og leverandør er klar og struktureret, bliver løsningen bedre forankret i organisationen – og NEYE står stærkere i de beslutninger, der skal træffes undervejs.

“Matriks skaber struktur og overblik i et komplekst projekt. De samler trådene mellem vores nøglebrugere og den tekniske leverance, og deres arbejde med test og dokumentation giver os et klart billede af løsningens kvalitet. Det betyder, at vi kan træffe beslutninger på et solidt grundlag og føler os godt rustet til at drive forretningen videre på Business Central.” fortsætter Kenneth Neumann Sand.

Casper Hesselholt

cdh@matriks.com